Idag var jeg inde til møde med Morten Lund, Skype milliadæren. Måske ligner han ikke en det både har haft flere penge imellem fingrende end nogen af os andre kan drømme om. Og også er gået på røven og skylder mere end vi kan tælle til. Men han viser meget godt at vi ikke kan planlægge successer ud fra vante normer. Han er notorisk mønsterbryder. Og befriende inspirerende at være sammen med. Tak for idag Morten.
Men han fik mig til at tænke på følgende historier:
Forestil dig denne situationen:
Du kender en kvinde som har 8 børn. 3 af dem er døve, 2 er blinde og 1 er metalt retarderet. Hun lider selv af syfilis. Vil du anbefale hende til ikke at få flere børn?
Hvis du viste at hun var blevet gravid, ville du så råde hende til at få en abort?
Prøv nu denne anden situation:
Du står over for et valg af national leder. Der er 3 kandidater og fakta om hver af dem er:
Kandidat A: Han omgiver sig med korrupte politikkere og konsultere stjernetydere. Han har to elskerinder. Han kæde ryger og drikker 8 – 10 matinier om dagen.
Kandidat B: Han er blevet fyret to gange i sin karriere, sover indtil middag, røg opium da han var studerende og drikker en flaske whisky hver aften.
Kandidate C: Han er krigshelt. Han er vegetar og ryger ikke. Han drikker kun lejlighedsvis øl og har aldrig været utro.
Hvilken af disse kandidater vil du vælge som nationens leder?
Sr Ken Robinson har jeg måske nok brugt før her på bloggen, men han er værd at trække frem igen og igen. Måske mest fordi han får sig eksponeret og kan forklare sig godt. Og han har både en ’skør’ baggrund og kan begå sig på de bonede gulve rundt om i verden.
I hans seneste videocast pointerer han organisationers evne til at åbne sig og samarbejde, som en ‘key’ factor for innovation. I sin tale blander han begrebet kreativitet og innovation sammen (måske af uvidenhed), og kalder det hele for kreativitet. Men deet er måske mest for nørder at gå op i. Han mission er dog klar…
Pointen er at kreativitet er ideer der implementeres og giver værdi. Det sidste forbinder man med innovation, ikke kreativitet, men lad det ligge, mr Ken.
Han har dog fat i noget spændende idet han trækker 3 elementer ind i begrebet kreativitet/innovation:
kreativitet er en proces
Den ide man starter ud med er ikke den man ender med. Og selvom det er kaotisk så kan det læres og bør læres i skolerne.
det er at tænke nye tanker
Nye tanker er nye tanker for dig, ikke nødvendigvis tanker der ikke er tænkt før.
det er værdigenererende nyt
Ikke bare ideer, men ideer der skaber nye muligheder af værdi.
Sr Ken missionere for et ændret uddannelsessystem, og det er måske mere vigtigt end noget andet. Kreativitet kan læres. Og innovation kan systematiseres. I organisationernes og i sidste ende menneskers interesse.
Vi får den mest nyttige viden fra vores perifære ‘venner’. En hypotese der blev fremsat i 1973 af Mark Granovetter i rapporten: “The Strength of Weak Ties”, som jeg har fundet frem.
I 1962 sad Mark Granovetter, på Harvard til en forelæsning i kemi, og funderede over det han lige havde hørt. At svage hydrogen bindinger kan holde sammen på enormt store mængder af vandmolekyler, så f.eks. en vanddråber ikke splatter ud. Hydrogenbindinger som i sig selv, holdes sammen af stærke kovalente bindinger. Denne model var hans inspiration til den berømte rapport der kom ud i 1973: The strengh of Weak Ties (granstrengthweakties).
Svage sociale bindinger menes at være ansvarlige for hovedparten af den sammenhængskraft sociale medier idag har. Og dermed også til den vidensdannelse der skaber nye innovationer. Vore tætte venner har en tendens til at færdes i de samme kredse som os selv, og dermed har tilgang til den samme viden. Fra vore nære venner får vi derfor ikke ‘ny viden’, der skal til for at skabe ‘ny værdi’ via ‘nye ideer’. Altså……. overhør råd fra dine ‘gamle venner’, lyt efter det dine løse forbindelser kommer med.
I mit arbejde med innovation har jeg brugt følgende simple opdeling af viden:
Det du ved du ved (A-viden)
Det du ved du ikke ved (B-viden)
Det du ikke ved du ikke ved (C-viden)
I innovationssammenhæng er tilgangen til C-viden essentiel. Og den får du ifølge Mark Grovetter fra dine løse forbindelse.
Og vi kan takke Facebook, LinkedIn mm for at vi idag er klædt bedre på til at håndtere vores løse fordindelser end tidligere.
I det globale netværk Ecademy.com som jeg er del af, mødte jeg en netværkspartner som havde over 23.000 forbindelser på sin LinkedIn.com profil. Og han kunne ikke stope med at fremhæve den værdi det genrerede i hans daglige virke. Når han kastede en problemstilling ud blandt sine 23.000 løse forbindelser på LinkedIn.com, fik han adgang til løsningsorienteret viden, han ellers kunne bruge et helt liv på at samle. Sådan forklarede han det.
Brugen af sociale medier bliver derfor et betydende redskab i fremtidens innovative processer. Undervurder ikke dette!!!!
Jeg vil prøve at lægge nogle pædagogiske øvelser ud. Ideer til læringsmetodikker, der kan bruges i forskellige faglige sammenhæng ifm kreativitets fremmende undervisningspraksis. Til inspiration.
Følgende øvelse er genereret på netværksmødet for Den Kreative Platform og bygger derfor på 3D didaktikken. Øvelsen hedder ‘Lig’ som’. Lig som, lægger op til horisontal tænkning, hvilket kan være overordnet mål for kreative elever, eller mål med elever det har det bedst med at relatere læring til noget praktisk de kender.
Lig’ som
Formål: fordybelse i et fagligt emner
Ramme: en 90 minutters undervisningslektion
Forløb
Introduktion til emnet (lærer)
“hvad ved vi på forhånd om det?” (2-2 summe)
“hvad vil vi gerne vide?” (2-2 summe samme makker – skriv spørgsmål på gule sedler der sættes op, motiver til fantasifulde spørgsmål)
3D cases: “Ja, og…” – Principper – Praktikker/filosof
Rollelæsning (5-5)
“Lig, som” runde
Afrunding (lærer)
Øvelsen: Rollelæsning
eleverne sættes i grupper af 4-5 og tildeles følgende funktioner:
Oplæser (storyteller)
Overskrift (header)
Referent (collecter)
Principal (filosof)
Praktikker (grounder)
Den tekst der skal læres deles ud og ‘oplæseren’ starter med at læse den første del (afhængig af tekst/emne ca 5-10 minutter)
Næste eler samler teksten i en ‘overskrift’: “Samlet handler dette om…..”
Referenten resumere i egne ord indholdet i den oplæste tekst: “Teksten drejer sig om..”
Principalen abstrahere indholdet i et eller flere principper: “hvad er princippet i dette indhold”
Praktikkeren trækker princippet ned på i et andet felt: “det er ligsom…”
Øvelsen: Lig’ som
Deltagerne samles i en cirkel. Evt en fra hver gruppe gør sammen med en fra de andre grupper, så der dannes helt nye grupper, eller man stiller sig i en stor kreds i klassen.
På skift tænker deltagerne horisontalt med emnet og siger: “det her er lig’ som ……” (horisontal tænkning er at perspektivere emnet over i andre fagområder)
Hvor kommer ideer fra. Det har John Cleese undret sig over, Jeg har undret mig over det. Og egentlig har civilisationen siden sin Herakles formulerede det i Grækendland for 2400 år siden undret sig over – hvor dukker ideer op fra.
John Cleese har haft en fantastisk karriere. At kunne underholde på det niveau kræver en stærk kreativ evne. Men at det ikke er kommet af sig selv fortæller John Cleese om i denne video. Nyd et foredrag om kreativitet, hvor han giver et bud på hvad der skal til:
Jeg bruger tit bruseren som tilflugtssted når jeg er ved at gå død i en opgave jeg arbejder på, eller mangler inspiration til noget jeg skal til at forberede. Min motivation for den tilflugt er tanken om at her finder jeg ro og fred. Men ubevidst ved jeg at jeg også tænker at her dukker den utydelige løsning sikkert klarere ud efter en afvaskning.
Iværksætter eller ej, hende her har helt sikkert brugt bruseren til andet end idegenerering, kik med
Jeg faldt over en der havde spurgt 10.000 personer om hvor de fik deres ideer. Han studsede over at det hyppigt var i bruseren. Hans forslag til hvorfor lige netop bruseren er en god IDE-GENERATOR kommer her:
bruseren signalere ‘en ny dag’ eller en ‘ny begyndelse’
man er som regel alene med tid til at reflektere
der er få forstyrrelser
lyden af vand skaber en støjmur, hvor under man bedre kan koncentrere sig
vandstrålerne minder om små udrugningsbåse
vand frorbindes ofte med fordybende grublerier, ex. når man sidder ved en sø
brusebad er en metafor for ‘at slippe af med sit skidt’ — det som fylder op
brusebad er et ritual – mange elsker ritualer for at få tankerne til at falde til ro
man kan skrive sine ideer på væggen med vandopløseligt blæk
der er mange vurderende tanker i et brusebad
et varmt bad åbner porerne — og måske også sindet
brusebad vækker en, gør en mere beredt
brusebad er afslappende og stressfrit, hvor tankerne kan slippes fri
når du gnider shampoo ind i håret maseres hovedet, det må da være godt for det der er nedenunder
det er svært at tjekke iPhone og mobil
Albert Einstein påstod også at han fik sine bedste ideer i forbindelse med vask og barbering
vand med FLOW, at være i FLOW sætter hjernen i en kreativ tilstand
der er ingen der forventer noget af dig
hvis man bruser sammen med andre, opstår ofte brainstormingstemning
et bruse sig er nemt, ikke så meget at tænke på, så dine tanker kan bevæge sig ud andre steder
Men når man så ser den næste video nedenfor står jeg bare helt af. Analysere man på kvinder og mænds brusebad og prøver at forstå “bruseren” som det sted ideerne, der udvikler verden, kommer under. Så må man spørge sig: “er det kvinder eller mænd der får de bedste ideer?”
Få modeller har fået så stor gennemslagskraft som Stephen Coveys 7 gode vaner. Og den holder sig stadig på top 10 listen over mest solgte bøger på Amacon.
Jeg mødte de 7 gode vaner for første gang for ca 10 år siden på en stor skole i Århus. Her underviste de eleverne i modellen som del af faget studieteknik. Samtidig mødte jeg Arne Schumann som turnerede med sit road show og inspirerede folk med de 7 gode vaner. Jeg husker de to bøger han henviste til. Den ene var ‘7 gode vaner’ og den anden var ‘Fungy Business’. Desuden var hans tredie gode råd at tage på et kursus i hurtiglæsning. Alle 3 råd satte siden en masse igang med mig, men det er en anden historie - tilbage til den første.
De 7 gode vaner har jeg siden selv undervist mine studerende i. For nogle måneder siden mødte jeg en af mine gamle studerende fra for 5 år siden. Han kom hen og sagde som det første: “jeg har den stadig i min lomme”. Jeg var først lidt uforstående, men han hev et lille lamineret ark op fra sin lomme i keddeldragten, med de 7 gode vaner på. Et ark jeg havde fundet på at lave den gang som afslutning på mit forløb i ‘praktisk ledelse’.
De 7 gode vaner er et sammenkog af andre gode modeller og teknikker. Og kan på den måde bruges som grundlag for meget andet personligt og organisatorisk udviklingsarbejde. Sæt dig tilbage og få en intro til den første og grundlæggende vane – Proaktivitet - i denne video:
(klik på det lille billede og ikke på det store – sitet har drillet mig lidt, jeg ved ikke hvorfor
Hvis du ikke har læst de 7 gode vaner er det på tide. Den er nemt læst, nemt forstået og nem at omsætte til praksis. Læs evt bare det første kapitel i bogen så fatter du hvad det drejer sig om, resten er fyld.
I sidste video kan du se Coveys berømte BIG ROCK workshop. Ganske illustrativ og viser hans fantastiske evne til at formidle simple ’selv-hjælps’ budskaber så alle forstår og får noget med hjem.
Et dødfald er en tragedier, en million dødsfald er statistik (kilde). Vi påvirkes af få dødsfald, men ikke af store katastrofer. Det er ikke os der bestemmer det, det er størrelsen på vores frontallapper (neo cortex).
En populær fremstilling af Dunbars tal er «abesfæren» (engelsk: «the monkeysphere») som representerer de 150 menneskene som hver enkelt af os er i stand til aktivt at forholde os til. Dette i modsætning til alle andre (udenfor “abesfæren”) som vi kun opfatter som tal eller en «stor grå masse».
Historien:
Du er ejer af en abe. Du har faktisk flere aber. Da du begyndte at købe aber gav du dem navne og kunne huske dem på deres adfærd. Du elskede aber og fik mange. Som din hær af aber voksede begyndte nogle aber ikke at komme hen til dig når du fodrede dem og du bemærkede dem ikke så meget. Du begyndte at se dem på afstand, huskede deres navne og dagen. Disse aber som stadig er tætte på dig, i din intime cirkel, er hvad man kalder din abesfære (“Monkeysphere”).
Det spændende spørgsmål er hvornår begynder du at glemme deres navne? Hvornår begynder du at tænke om dem som “de andre aber” eller “aberne som ikke kommer når jeg fordre dem.”
Hvad der sker er, at aberne i din hjerne placerers i 2 mentale grupperinger. Du har dem der indenfor sin abesfære og dem der ikke er indenfor der bliver til en ekstern kreds af aber. De eksterne aber, selv om de er tæt på, er mere distancerede følelsesmæssigt og relationelt. En grænse der har mere med din biologi at gøre end din velvilje. Du har en naturlig grænse.
Svaret på spørgsmålet: “Hvornår begynder du at glemme deres navne?”, har Dunbar lavet adskillige forsøg med, baseret på dette eksakte sprørgsmål, og har et muligt svar: 150
Interessant at forholde dette tal til følgende……
Hvor store skoler og klasser er vi ved at skabe i disse år. Bestemmer pengene eller biologien? Hvilken forandres relationen mellem lærer-elev med størrelsen?
Hvor store dyrebesætninger (spec køer) dannes i disse år, og hvilken relation har den enkelte dyrepasser til sine dyr?
Hvordan påvirker storkommunernes relation til den enkelte borger, borgerens ejerskab til systemet?
Hvad sker der af mental fremmedgørelse for patienter på store sygehuse?
Et godt gammelt spejderbegreb hedder: Vær beredt!! Man kan spørge sig: “….til hvad?”
Har du et svar………?
Måske mener spejderne at man skal være beredt til lidt af hvert. Og aller mest det uventelige. Man kan ikke være forberedt på alt. Derfor skal man være beredt.
Spejderne iklæder sig også en bestemt holdning for at være beredte. De er åbne, observerende, ikke dømmende men venligt hjælpesomme. Man kan sikkert lærer meget af spejderne. Men mest kan man lære at være åbent observerende og hjælpsomme uden en forud-indtagethed. Det er at være beredt.
I kender sikkert historien om basketball teamet og den usynlige gorilla. Ellers kik på denne BLOG. Øvelsen med den usynlige gorilla er en øvelse i at være opmærksom, nærværende og registrerende – uden at danne afgrænsende mønstre i vores hjerne. Det er nødvendigt hvis man vil arbejde kreativit – nytænkende. Dvs problemløsende.
I denne næste video vil du se noget pussigt. Måske. Ihvertfald er det nøjagtig det samme der sker her, som der sker i øvelsen med den usynlige gorilla. Vi ser os ikke for…..
Vil bliver snydt. Eller rettere sagt, vores hjerne snyder os fordi den har for nemt ved at danne mønstre. Dvs forudantagelser.
Men ikke alene vores hjerne snyder os også vores smagssans. Eller rettere – igen – vores hjerne snyder smagssansen. Se denne video
Idag var jeg inde til møde med Morten Lund, Skype milliadæren. Måske ligner han ikke en det både har haft flere penge imellem fingrende end nogen af os andre kan drømme om. Og også er gået på røven og skylder mere end vi kan tælle til. Men han viser meget godt at vi ikke kan planlægge successer ud fra vante normer. Han er notorisk mønsterbryder. Og befriende inspirerende at være sammen med. Tak for idag Morten.
